Velkommen til patientdelen!
Trommehindedræn til Menières sygdom
Dette studie ønsker at undersøge effekten af indsættelse af et trommehindedræn hos patienter med Menières sygdom. Læs mere om dette nedenfor.
Trommehindedræn til Menières sygdom
Hvad går studiet ud på?
Dette studie ønsker at undersøge effekten af indsættelse af et trommehindedræn på svimmelhedsanfald hos patienter med Menières sygdom. Det vil blive undersøgt ved et studie, hvor halvdelen får indsat et trommehindedræn, mens den anden halvdel ikke får, men hvor man lader som om, at det bliver indsat, en såkaldt sham-behandling.
Deltageren får ikke at vide hvilken behandling, som udføres. Projektet udføres i samarbejde med privatpraktiserende øre, næse, hals-læger fordelt i Danmark.
I menuen øverst på denne side kan du finde relevant information om Menières sygdom, deltagerinformation, samtykkeerklæring og kontaktinformation.
Hvordan melder man sig til?
Hvis du lider af Menières sygdom og er interesseret i at deltage i studiet, kan du rette henvendelse til din privatpraktiserende øre, næse, hals-læge. Herigennem vil han/hun kunne tilmelde dig til forsøget, såfremt en række kriterier opfyldes.
Du vil få udleveret deltagerinformation og samtykkeerklæring samt få tilsendt 1 spørgeskema 1 gang om ugen i en periode på i alt 12 uger. Spørgeskemaerne bliver sendt elektronisk og tager et par minutter at udfylde.
Informationssamtalen vil blive udført hos din privatpraktiserende øre, næse, hals-læge, men ved uddybende spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte projektansvarlig Casper Grønlund Larsen på:
Projektansvarlig
Casper Grønlund Larsen
Læge, ph.d. studerende
Øre, næse, hals og kæbekirurgisk afdeling
Sjællands Universitetshospital
Lykkebækvej 1, 4600 Køge